Forside

Sæsonens JBTU Top 8 – det 7. i træk – afvikles i år sammen med bordtennisklubben i Grenå.
Søndag d. 26. januar deltager 70 af JBTUs dygtige unge spiller i turneringen, der altid giver
mange gode kampe, og kampe mod ret jævnbyrdige spillere.

Der spilles i følgende 8 rækker:

Hr. junior – 12 spillere – 2 puljer á 6 spillere + A- , B-, og C-slutspil.
Drenge 1 – 8 spillere. 1 pulje – alle mod alle.
Drenge 2 – 8 spillere. 1 pulje – alle mod alle.
Yngre drenge 1 – 8 spillere – 1 pulje – alle mod alle.
Yngre drenge 2 – 8 spillere – 1 pulje – alle mod alle.
Puslinge – 12 spillere – 2 puljer á 6 spillere + A- ,B- og C-slutspil.
Dame ungdom 1 – 7(8) spillere – 1 pulje – alle mod alle.
Dame Ungdom 2 – 7(8) spillere – 1 pulje – alle mod alle..

JBTU Top 8 ligger i samme weekend, som Ungdoms Top 12, og Top 8 er derfor åbent
for de bedste jyske spillere, der ikke deltager i Ungdoms Top 12.

Spillesystemet kan tilpasse, hvis deltagerantallet i en række er anderledes end forventet.

Der udtages kun spillere, der har spillet kampe pr. 12. december 2019.
Evt. spillere uden registrerede kampe kan kontakte JBTU.

.Fra JBTUs side glæder vi os meget til turneringen. Rammerne i Grenå er super gode.