91 ungdomshold klar i foråret

Den jyske holdturnering for ungdomshold har fået stor tilslutning. Hele 91 hold er tilmeldt til forårets turnering.
Det er 13 puslingehold, 36 yngre drengehold,
 31 drengehold og 11 juniorhold.

Alle puljer, kampseddel, dispensationer mv. kan findes på jbtu.dk under “Ungdomshold” i menuen.

Fremgang – fremgang – fremgang

Fremgang i antal ungdomsspillere.
Fremgang i antal seniorhold.
Fremgang i antal anmeldelser til JM.

Gennem flere sæsoner har vi set et falende antal jyske ungdomsspillere. Den udvikling er nu vendt.
1. januar 2017 havde præcis 500 jyske ungdomsspillere spillet kampe. Jvf. ratinglisten. 

1. januar 2018 er vi på 514 aktive registrerede spillere. En beskeden, men glædelig fremgang.
Ser vi tilbage til 1. januar 2016 var vi dog på 567 spillere – så vi skal videre.

Seniorholdturneringen er igen i år steget. I foråret 2018 deltager 165 seniorhold.
Det er 2 hold mere end forrige sæson –  også glædeligt.

Anmeldelserne til JM ser også rigtig gode ud. I Hirtshals sidste år havde vi 121 senior-anmeldelser. Allerede nu er vi på 205 senioranmeldelser til JM i Tilst i næste weekend.

JM – ungdom og senior

Årets JM afvikles som et samlet stævne for både ungdom og senior. TST og Viby står sammen med JBTU for arrangementet, hvor 400-500 spillere forventes at deltage.

JM samler mange – både bredde og elite, og der er fin mulighed for at arrangere klubtur med overnatning.

Deltagerliste pr. 2. januar.–>læs her.

Se indbydelsen her
Følg også med på facebook – se her

Seniorturneringen – Forår 18

Kampene til forårets turnering er nu på plads og på bordtennisportalen – Se også under seniorhold-fanen øverst i menuen.

Adresselister mv.–> læs her.
Turneringsreglement–> læs her.
Bødeoversigt–>læs her.

Alle ønskes godt nytår og god fornøjelse med alle kampene i foråret.

 

Regionsmesterskaber – DGI nord

DGI indbyder til årets Regionsmesterskaber.
Assentoft-hallerne vil søndag den 28. januar danne rammerne for et stævne, der traditionelt tiltrækker mange både unge og voksne,

Se hele indbydelsen her.

REGIONSMESTERSKABER

Regionsmesterskaberne er for klubber som er hjemmehørende under DGI Nordjylland, DGI Vestjylland, DGI Midtjylland og DGI Østjylland.

Der har tidligere været afholdt Amts/Landsdelsmesterskaber i de forskellige Landsdele, men efter omstruktureringen i DGI Bordtennis har vi i Jylland valgt at afholde 2 stævner, – 1 for klubberne i Nord og 1 for klubberne i Syd.

Vi håber på stor tilslutning til stævnerne.

Efterårsturneringen er færdigspillet

Seniorturneringen i JBTU er afviklet med stor succes. 156 hold var tilmeldt og kun 2 har trukket sig undervejs.
Turneringen er afviklet i 32 kredse med 4-6 hold.
Der er i alt afviklet 445 holdkampe.
Der er spillet 4730 kampe. 4215 singlekampe og 515 doublekampe.
Mest suvevære var TST 1 i jyllandsserien med 8 sejre i 8 kampe og en score på 89-23.
Mest lige var Viborg 1 og Silkeborg 5.
Begge med 11 point for 8 kampe.
Viborg vinder på bedst indbyrdes kampscore.

Det afsluttende holdmesterskab afvikles i Høst-hallen lørdag den 16. december. Her vil 20 hold kæmpe om JM-titlerne i hhv. Jyllandsserien,
 Serie 1, Serie 2, Serie 3, Serie 4 og serie 5.

Load more