Fremgang – fremgang – fremgang

Fremgang i antal ungdomsspillere.
Fremgang i antal seniorhold.
Fremgang i antal anmeldelser til JM.

Gennem flere sæsoner har vi set et falende antal jyske ungdomsspillere. Den udvikling er nu vendt.
1. januar 2017 havde præcis 500 jyske ungdomsspillere spillet kampe. Jvf. ratinglisten. 

1. januar 2018 er vi på 514 aktive registrerede spillere. En beskeden, men glædelig fremgang.
Ser vi tilbage til 1. januar 2016 var vi dog på 567 spillere – så vi skal videre.

Seniorholdturneringen er igen i år steget. I foråret 2018 deltager 165 seniorhold.
Det er 2 hold mere end forrige sæson –  også glædeligt.

Anmeldelserne til JM ser også rigtig gode ud. I Hirtshals sidste år havde vi 121 senior-anmeldelser. Allerede nu er vi på 205 senioranmeldelser til JM i Tilst i næste weekend.