Hvem er JBTU

Jysk Bordtennis Union (JBTU) er en af 4 lokalunioner, der samarbejder med Dansk Bordtennis Union.
JBTU er stiftet i 1941 og har siden arbejdet for og med bordtennissporten med fokus på klubber og
spillere i Jylland.

JBTU samarbejder også løbende med DGI, hvor vi i fællesskab bl.a. står for såvel senior- som ungdomsholdturnering.

JBTU arrangerer en række aktiviter fra det årlig Jyske Mesterskaber, Pokalturnering, Pointstævner samt
JBTU Top 8 for ungdom til forskellige træningssamlinger for ungdomsspillere.

JBTUs daglige ledelse udføres af en bestyrelse på 5 mand samt af en række forskellige udvalg.

Bestyrelse og udvalg vælges på JBTUs årlige repræsentantskab møde, som afholdes i maj.

JBTU havde i sæsonen 2016/17 84 medlemsklubber fordelt over hele Jylland.
I sæsonen 2016 havde klubberne samlet 2938 registrerede medlemmer.